Nominal Forms
Infinitive: to enigmatise
Participle: enigmatised
Gerund: enigmatising
Transitiviness: intransitive
Hyphenation: e*nig"ma*tise
Indicative
Present
| I | enigmatise |
| thou | enigmatise(e)st |
| he;she;it | enigmatiseth; enigmatises |
| we | enigmatise |
| ye | enigmatise |
| they | enigmatise |
Preterit (Past)
| I | enigmatised |
| thou | enigmatised(e)st |
| he;she;it | enigmatised |
| we | enigmatised |
| ye | enigmatised |
| they | enigmatised |
Subjunctive
Present
| I | enigmatise |
| thou | enigmatise |
| he;she;it | enigmatise |
| we | enigmatise |
| ye | enigmatise |
| they | enigmatise |
Preterit (Past)
| I | enigmatised |
| thou | enigmatised(e)st |
| he;she;it | enigmatised |
| we | enigmatised |
| ye | enigmatised |
| they | enigmatised |
Imperative
| thou | enigmatise |
| ye | enigmatise |